Bestyrelsesmøde 7-11-2022

Referat af bestyrelsesmøde onsdag den 7. november 2022

Deltagende fra bestyrelsen var:

- Morten Blaaberg Nielsen, Bestyrelsesformand

- Mogens Rubech, Kasserer

- Dan Blytækker, Bestyrelsesmedlem

- Rene Rimer, Bestyrelsesmedlem

- Torben, Bestyrelsesmedlem


Opfølgningspunkter.

  1. Brian i nr. 13 havde en forespørgsel, som blev vendt på sidste bestyrelsesmøde, om en topkapning af det grønne område langs vejen. Vi i bestyrelse havde ikke fået fulgt ordenligt op på efterspørgslen – Dette er naturligvis beklageligt. I mellemtiden er der så sket en topkapning af træerne og bestyrelsen er OK med at dette er sket, men såfremt der har været afholdt udgifter til dette, står det for egen regning og vil ikke blive betalt af grundejerforeningen. Bestyrelsen opfordrer ligeledes til, at når man har udført et stykke arbejde så får man ryddet op efter sig. Alt haveaffald bestående af grene m.m. er blevet lagt rundt om transformerstationen. Det står for egen regning at få bortkørt dette til genbrugspladsen.

Nye henvendelser fra beboere.

  1. Bestyrelsen har modtaget en forespørgsel fra beboerne med udsigt til slugten om en beskæring, eller fældning af træer langs dette stykke. Vi mener at beboerne skal komme med et forslag og være enige i dette, da forslaget skal godkendes hos bestyrelsen. Årsagen til dette, er at vi ikke er bekendt med om området er fredskov og må derfor ikke fældes. – Rene undersøger herom.


Torben og Mogens har mødtes med Kristian Nielsen fra Silkeborg kommune vedr. beskæring / fældning af træer i og omkring slugten bag husene 84 – 86 – 88 – 90 – 92. Her blev de enige om, at der kunne ske en skånsom fældning og beskæring af beplantningen på vores del af slugten/skråningen. Begrebet ’skånsom’ vil Torben og Mogens uddybe for de relevante, såfremt der er behov for dette.

  1. Bestyrelsen har modtaget en forespørgsel fra Kurt i nr. 94 om det er muligt at etablere et vildt-beplantningsbælte. Bestyrelsen har rådført os med eksterne og må afvise forslaget på baggrund af, vi ikke kan anfægte økonomien og de omkostninger der er forbundet med etablering af et vildbælte. Såfremt der findes alternative løsninger er vi selvfølgelig lydhøre over for forslag.

Bestyrelsen har ved sidste bestyrelsesmøde diskuteret og sidenhen undersøgt om det kan betale sig, med robotplæneklippere til slåning af græs på fællesområderne.

Vi har i bestyrelsen besluttet, at vi ikke vil gå videre med forslaget, da økonomien ikke er til at kunne etablere dette.

Bestyrelsen har ved sidste bestyrelsesmøde diskuteret beskæring af aroniahækken, da den nu er så stor og ’’vælter’’ ind på stien. Dan har undersøgt en pris for dette og vi har i bestyrelsen besluttet at klippe hækken ned til ca. 0,5m. Vi har haft en repræsentant for Mammen Maskinstation ude til møde. Vi aftalte at de skulle udføre opgaven og vi aftalte dette skulle være i løbet af januar 2023 – Dato endnu ikke fastlagt. Det vil højest sandsynligt blive i løbet af februar 2023. Mammen Maskinstation vil stille med to mand mod at grundejerforeningen også stiller med to mand. De sørger ligeledes for container, så vi kan få alt det afskårne kørt væk med det samme.

Næste bestyrelsesmøde er mandag den 30. januar 2023.


Ref.: Morten