Allan Danielsen-Boe blev valgt som dirigent.
Søren Vestergaard blev referent.
Dagsordenen blev godkendt med den tilføjelse, at vedligehold af grønne områder jf. tidligere beslutning blev tilføjet som pkt. 9 til dagsordenen. De fremsendte forslag under pkt. 9 i mødeindkaldelsen vedrører ligeledes de grønne områder og behandles derfor som en del af pkt. 9.
Formandens beretning om grundejerforeningens aktiviteter i det forløbne år blev godkendt.
Regnskabet blev godkendt.
De indkomne forslag blev behandlet under pkt. 9, da de vedrører de grønne områder.
Forslag fra bestyrelsen blev behandlet under pkt. 9.
Bestyrelsens forslag om at fastsætte kontingentet til 1.200 kr. pr. husstand blev godkendt.
I 2026 opkræves kontingent fortsat ved en husstandsomdelt opkrævning. Fra 2027 og frem sendes mail med besked om kontingentopkrævning.
Karsten Bak Hansen (nr. 78) og Birthe Bech (nr. 104) var på valg.
Begge genopstiller. Der var ikke andre kandidater. Karsten og Birthe er dermed genvalgt for en 2-årig periode.
Suppleanter til bestyrelsen vælges for 1 år.
Birgitte Stenholt (nr. 102) og Martin Hertzum Johansen (nr. 110) blev valgt som suppleanter.
Søren Wulff Sørensen (nr. 9) blev genvalgt som revisor.
a) Læbæltet fra Oslovej til Trondheimsvej nr. 1
Bestyrelsen foreslog en beskæring af læbæltet fra Oslovej og frem til nr. 1. I første omgang med fokus på de største / højeste træer. Formålet er at undgå store fremadrettede udgifter for grundejerforeningen til træfældning.
Der var opbakning fra generalforsamlingen til beskæring; herunder afholdelse udgifter til fx en flishugger.
De umiddelbart berørte husejere (nr. 11-19) tager initiativ. Alle er velkomne til at bidrage.
Der informeres via Facebook og hjemmeside, da træfældningen i korte tidsrum kan begrænse ind- og udkørsel af Trondheimsvej.
b) det grønne areal ved slugten
Der var indkommet forslag fra Kurt C. Jensen om etablering af lavt hegn for at undgå knallertkørsel mv. på det grønne areal.
Generalforsamlingen udtrykte opbakning hertil. Bestyrelsen kontakter forslagsstiller med henblik på etablering af hegn.
c) Beplantning langs hesteskoen
Der er generelt meget ukrudt mv. i aroniabuske mv. rundt langs hesteskoen. Generalforsamlingen opfordrede til, at grundejere langs området tager initiativ til en fælles arbejdsdag med lugning mv.
Endvidere gav generalforsamlingen opbakning til, at der kan foretages beskæring af træer/buske langs cykelstien over mod Dybkærskolen samt fældning/beskæring af de enkeltstående træer ud for nr. 8.
Bestyrelsen blev opfordret til hurtigere og oftere opdatering af hjemmesiden. Bestyrelsen arbejder videre hermed.
Bestyrelsen undersøger forsikringsforhold samt, hvorvidt der bør tegnes en bestyrelsesforsikring. I givet fald er der opbakning til afholdelse af udgifter hertil.