Bestyrelsesmøde 12-01-2022

Referat af bestyrelsesmøde onsdag den 8. juni 2022

Deltagende fra bestyrelsen var:

- Morten Blaaberg Nielsen, Bestyrelsesformand

- Mogens Rubech, Kasserer

- Dan Blytækker, Bestyrelsesmedlem

- Rene Rimer, Bestyrelsesmedlem

- Torben, Bestyrelsesmedlem

Grønne områder

Bestyrelsesmedlemmer Mogens og Torben har beskåret alle træer på Hesteskoen og Bananen samt meget af det grønne område på indfaldsvejen. Dette har de indvilliget imod betaling, hvilket er blevet godkendt i bestyrelsen.


Vi har modtaget og behandlet et forslag fra Brian Illeborg Skovgaard, nr. 19 som har spurgt ind til beskæring af beplantningsbæltet. Mere præcist en topkapning af bæltets træer på siden ud mod Trondheimsvej, bagvej nr. 19, 17, 15, 13 og 11. Vi har talt om forslaget til bestyrelsesmødet og det er vores vurdering at en topkapning vil blive for dyrt og dermed vil vi gå videre med et forslag om decideret beskæring af træer. Det er bestyrelsens vurdering, at det må være op til de ovenstående nævnte husstande at vurdere hvor meget der skal beskæres. Mogens vil tage dialogen med Brian i nr. 19.


Aronia-hækken skal alt andet end lige beskæres til vinter, da dens bredde går ud på cykelstien. Vi afventer på nuværende tidspunkt kommunen for forespørgsel om maskiner, tid og pris.


Bestyrelsen mener at på nuværende tidspunkt, er græsslåningen tilfredsstillende. Vi henviser til planen for de grønne områder, såfremt man er interesseret i at vide, hvor ofte græsset slås.


Fortovet bliver vedligeholdt af FGU-skolen. Det arbejde de udfører, er tilfredsstillende og derfor fortsætter vi samarbejdet med dem.

Brændte borde/bænke

Vi har desværre oplevet at ét af vores borde/bænkesæt er blevet påsat ild. Vi har i bestyrelsen vedtaget at vi gemmer dette bord til Sankt Hans og det bliver der, en del af bålet.

Økonomien i Grundejerforeningen

Vi har en fornuftig økonomi i vores Grundejerforening, hvor de fleste udgifter går til de grønne områder, som omfatter græsslåning samt beskæring af træer. Der har været afholdt udgifter til sidste generalforsamling ligesom der har været udgifter til renter og gebyrer til banken. Vi forventer at udgifter til de grønne områder vil stige i 2022 grundet generelle prisstigninger, samt Aronia-hækken som skal klippes ned.

Sankthans

Der afholdes traditionen tro Sankthans torsdag den 23. juni. Bestyrelsen vil påbegynde brænde indsamling mandag den 20. juni, ca. klokken 19.30 – Alle mand er velkommen til at deltage denne dag, ligesom alle beboere i Grundejerforeningen er velkommen til at samle brænde sammen til denne aften.


Vi har talt om der skulle laves et opslag i vores Facebook gruppe, hvor vi gør opmærksom på ovenstående samt hvilken slags brænde der er brug for. Altså ikke, grene med blade, rødder, jord m.m. Morten står for dette opslag.


Dan sørger for skiltet, som er hos Per Vestergaard.

Diverse

Vi har talt meget om mulighed for anskaffelse af robotplæneklippere. De største bekymringer gik på tilslutning af strøm og hvor mange stk. det ville kræve. Vi er opmærksom på denne mulighed. Dan og Torben undersøger til næste bestyrelsesmøde.


Ref.: Morten