Referat af bestyrelsesmøde den 17. Januar 2012

Fremmødte: Lars Møller, Micheal Lyngvad, Dan Blytækker, Ivan Thygesen og Susanne Lysdal.

Dagsorden

1. Fastsættelse af dato for generalforsamling.

2. Regnskab og budget.

3. Beretning til generalforsamling.

4. Problemer med parkerede biler på Trondheimsvej foran nr. 16 - 18.

5. Aftale om areal mellem Narvikvej og Trondheimsvej.

6. Evt.


Ad 1

Generalforsamling kl. 19.00 på Dybkærskolen den 1. marst 2012.

Indkaldelse skal være ude mindst 3 uger før og skal afleveres skriftlig.

Ad 2

Vil høre kommunen om de vil tage renholdelse af fortov ved indfaldsvejen. Vi betaler nu 2.000,00 kr. til Carsten og Erik for at holde fortovet.

Bestyrelsen havde ingen indvendinger til årsregnskab og budget.

Ad 3

Ivan laver en beretning til generalforsamlingen.

Ivan er konstitueret formand. Ivan er på valg da han overtog Johnny Hollænder's plads i bestyrelsen.

Der skal vælges 2 supp., da de kun er på valg 1 år ad gangen.

Ad 4

Parkering på Trondheimsvej.

Hver morgen bliver Trondheimsvej brugt som P- plads for børn der bliver kørt i skole.

Det er meget generende for de omkringboende. Det skaber også nogle farlige situationer for de børn der selv går/cykler i skole, med al den ekstra trafik.

Når forældrene har sat deres børn af, så har de travlt med at komme på arbejde, så det bliver til nogle farlige vendinger på vejen og i de omkring boendes carporte.

Landinspektør Kaare Kyndal fra Vej og Trafik er blevet informeret om situationen, så nu skal vi se om vi kan finde en løsning på dette problem. Peter fra nr. 16 vil skrive et brev, som vi vil foreligge for Jane - skoleinspektøren på Dybkærskolen, så skolen kan opfordre alle forældre til at aflevere deres børn på skolens parkeringsplads.

Ad 5

Der er lavet en aftale med kommunen at de slår græsset mellem Narvikvej og Trondheimsvej 1 gang årligt. Den første gang dog både forår og efterår ellers kun om efteråret.

Ad 6

Forslag om sommerfest. Bestyrelsen synes da bestemt at en sommerfest lyder godt. Det er dog ikke i bestyrelsenregi at arrangere sommerfester.