Bestyrelsesmøde mandag d. 30. oktober 2006

Deltagere: Mogens Rubech Jacobsen - Kurt Jensen - Jan Jensen - Ann Hamborg - Liselotte Lyngvad

Dagsorden:

1. Belysning ved hesteskoen

2. Gennemgang af aftale med Hede Danmark

3. Hjemmeside for Trondheimsvej

4. Diskussion af motorvej (Kombilinien)

5. Nytilflyttere

6. Evt. og næste møde

Ad. pkt.1

I brev fra Silkeborg Kommune skriver kommunen at man har besluttet at etablere belysning på stien m-n-o ved det store fællesareal. Dette brev er helt tilbage fra marts måned, og der er endnu ikke etableret belysning.

Mogens retter forespørgsel vedr. dette til kommunen, for at sikre at det ikke er blevet glemt.

Ad. pkt. 2

HedeDanmarks, som også tager sig af klipning af vores græs, har givet tilbud på renholdelse af bedene ved Bananen og Hesteskoen. Dette foregår ved sprøjtning, samt fjernelse af tidsler. Prisen for renholdelse af disse arealer er 6300,- kr. årligt.

Der er endvidere givet tilbud på opretning af hegn ved indkørsel fra Oslovej. Renhold af læhegn 1. gang ved sprøjtning og buskrydning af græsset, for at muliggøre fremtidig renholdelse. Derudover vil der 5 gange blive renholdt ved fræsning. Pris for dette udgør 17.750,- kr. årligt.

Tilbagemeldingen til HedeDanmark er, at vi vil tage tilbuddet op på vores Generalforsamling i marts måned, men at vi i bestyrelsen finder at tilbuddet er alt for dyrt, og derfor gerne ser et nyt tilbud.

Vedligeholdelsesaftale vedrørende græsarealerne skal forlænges. Der skal til denne aftale tilføjes arealet på højre side af indkørslen fra Oslovej.

Ad. pkt. 3

Hjemmesiden www.trondheimsvej.dk , er nu ved at være så færdig, at der skal sendes brev ud til samtlige brugere (medlemmer af grundejerforeningen), med en kort præsentation og introduktion af hjemmesiden.

Liselotte skal sørge for udsendelse af introbrev.

Bestyrelsen gennemgik på mødet hjemmesiden, og sendte samtidig en række kommentarer og rettelser til Webmaster.

Ad. pkt. 4

Bestyrelsen diskuterede kort om den skal komme med en generel udmelding vedr. beslutning om at det bliver kombi linien, som kommer til at gå tæt på Trondheimsvej.

Man enedes om ikke at komme med en fælles udmelding, da der kan være flere forskellige politiske overbevisninger på vejen.

Bestyrelsen vil dog henvise til at man hvis man ikke er tilfreds med beslutningen, kan gå ind på hjemmesiden www.motorvej.skrivunder.dk og give sin underskrift mod Kombi linien.

Beboerne opfordres endvidere til at deltage på debatmødet om motorvejen som finder sted 7. december.

Ad. pkt. 5

Bestyrelsen vedtog at der skal laves et velkomstbrev, med de vigtigste oplysninger om Grundejerforening o. lign til tilflyttere.

Et eller to bestyrelsesmedlemmer skal byde tilflyttere velkomne og sammen med brevet aflevere en god flaske vin.

Mogens udfærdiger brevet.

Ad. pkt. 6

Bestyrelsen besluttede at Anna og Willy Olesen, skal have et par flasker god vin, for deres store arbejde med at luge fortovet ved indgangen fra Oslovej.

Ligeledes skal Peter belønnes for at have brugt tid på, med en buskrydder at rydde i beplantningen fra Oslovej og ind ad Trondheimsvej.

Næste bestyrelsesmøde afholdes 5. februar