Referat fra generalforsamling 28. februar 2011.

Michael Lyngvad (nr. 58) bød velkommen, da formanden, grundet arbejde, var forhindret i at deltage i generalforsamlingen.

Dagsorden for generalforsamlingen:

  • Valg af dirigent og referent.

  • Beretning fra bestyrelsen.

  • Godkendelse af det reviderede regnskab.

  • Forslag fra medlemmerne.

  • Forslag fra bestyrelsen og fastsættelse af kontingent.

  • Valg af bestyrelsesmedlemmer.

  • Valg af suppleanter.

  • Valg af revisor.

  • Eventuelt

Punkt 1:

Som dirigent blev valgt Allan Danielsen-Boe, (nr. 50) der startede med at konstatere, at generalforsamlingen var lovligt indkaldt.

Som referent blev valgt Randi Thygesen (nr. 44).

Punkt 2:

Michael Lyngvad aflagde beretning og fortalte, at der i løbet af 2010 var afholdt 5 bestyrelses-møder, bl.a. med følgende indhold:

Grundejerforeningens absolut største udgiftspost er vedligeholdelse af grønne områder.

Der har tidligere været aftale med Hedeselskabet om vedligeholdelse, men i løbet af 2010 har Michael forhandlet ny aftale på plads med Silkeborg Kommune. Kommunen er betydelig billigere end Hedeselskabet og udover det der tidligere har været indeholdt i aftalen, har Michael fået yderligere 2 punkter ind i aftalen, nemlig vanding af træer og beskæring af træer. I forbindelse med beskæring vil der også blive lagt et lag træflis.

Det blev på generalforsamlingen sidste år drøftet, om der skulle plantes træer langs vejen fra første vej på højre hånd og frem til enden af vejen. Der blev indhentet tilbud og det ville blive en udgift på 72.000,- kr. Da der er nedlagt ”fiber” i jorden, har kommunen frarådet beplantning. Der vil derfor ikke blive plantet træer.

Ved sidste års generalforsamling blev det besluttet, at der skulle foretages hastighedsmålinger.

Måler har (som I forhåbentlig har set) været opsat og gennemsnitsresultatet blev: 150 biler med en gennemsnitshastighed på 31 km/t. 85% af bilerne kører under 40 km/t. Det tilladte er 50 km/t og der vil derfor ikke være mulighed for at gøre noget. Der vil heller ikke blive opsat chikaner.

Træbænke rundt i området er blevet malet i årets løb.

Beretningen blev godkendt.

Punkt 3:

Regnskabet blev fremlagt af kasserer Lars Møller (nr. 34).

Årets resultat blev et overskud på 18.114,- kr. mod et budgetteret underskud på godt 22.500,- kr. En stor del skyldes, at den påtænkte allé langs vejen ikke blev gennemført.

Egenkapitalen er ved udgangen af 2010 på 53.253,- kr.

Regnskabet blev godkendt.

Punkt 4 og 5:

Der var fra Carsten i nr. 78 fremkommet forslag om, at kontingent blev nedsat til 1.000,- kr.

Bestyrelsen har også drøftet forslag om kontingentnedsættelse og fremkom med 2 beregninger. Det ene hvor kontingent nedsættes til knap 500,- kr. og det andet hvor det nedsættes til 1.000,- kr.

Ved en nedsættelse til 500,- kr. vil det give årligt underskud, som betyder, at egenkapitalen bliver reduceret til ca. 10.000 kr.

Ved en nedsættelse til 1.000,- kr. vil regnskabet ”løbe rundt” og egenkapitalen forblive stort set uændret med mulighed for anvendelse til et formål, der måtte blive vedtaget på næste års generalforsamling.

Det blev énstemmigt vedtaget at kontingentet for 2011 fastsættes til 1.000,- kr.

Punkt 6:

Der skulle udpeges 2 nye medlemmer, da Rikke Munk Zacho ikke ønskede genvalg og Kim Vinjegaard var fraflyttet.

Nye medlemmer i bestyrelsen blev:

Susanne Lysdal (nr. 32) og

Dan Blytækker (nr. 28).

Lars Møller (nr. 34) blev genvalgt.

Punkt 7:

Som nye suppleanter blev valgt Ivan Thygesen (nr. 44) og Allan Danielsen-Boe (nr. 50).

Punkt 8:

Som revisor blev Søren W. Sørensen (nr. 9) genvalgt.

Punkt 9:

Evt. – Det har tidligere været drøftet, om man hos kommunen skulle søge om mulighed for at overtage ”præstegårdshaven”, men da der ikke er nogle forslag til benyttelse, vil der ikke blive gjort mere.

Der er pr. 1/1 2011 kommet ny lov som muliggør nedsættelse af ejendomsskatten (ved forhøjelse af fradrag for forbedringer i grundværdien). Grundejerforeningen har været i kontakt med et firma, som kan være behjælpelig med udregninger.

Der vil snarest blive indkaldt til ekstraordinært møde, formentlig, den 15/3.

HOLD ØJE MED HJEMMESIDEN, HVOR TID OG STED VIL BLIVE OPSLÅET.

Af referat fra sidste år fremgår, at fremmødet var utilfredsstillende. Der var 15 ud af 65 mødt frem.

I år var det 14 ud af 65 – det må altså være mere utilfredsstillende.

HVAD KAN VI GØRE FOR AT FÅ FLERE TIL AT MØDE OP?

Randi Thygesen