Referat fra generalforsamling 27. februar 2013.


Formanden, Ivan Thygesen (nr. 44), bød velkommen.

Dagsorden for generalforsamlingen:

1. Valg af dirigent og referent.

2. Beretning fra bestyrelsen.

3. Godkendelse af det reviderede regnskab.

4. Forslag fra medlemmerne.

5. Forslag fra bestyrelsen og fastsættelse af kontingent.

6. Valg af bestyrelsesmedlemmer.

7. Valg af suppleanter.

8. Valg af revisor.

9. Eventuelt.

Punkt 1:

Som dirigent blev valgt Mogens Rubech Jacobsen, (nr. 10) der startede med at konstatere, at generalforsamlingen var lovligt indkaldt.

Som referent blev valgt Randi Thygesen (nr. 44).

Punkt 2:

Ivan Thygesen aflagde beretning og fortalte, at der i løbet af 2012 var afholdt 4 bestyrelsesmøder, herunder konstituerende møde, hvor Dan Blytækker blev valgt til ansvarlig for de grønne områder, Lars Møller blev kasserer, Susanne Lysdal sekretær og Ivan Thygesen formand.

Som Ivan fortalte, har der ikke været de store emner at drøfte på bestyrelsesmøderne.

Der har været ført forhandlinger med kommunen om de grønne arealer, herunder fremsat ønske om slåning af arealerne mellem Trondheimsvej og Narvikvej og kontakt til kommunen vedr. kørsel af forældre med børn på Dybkærskolen.

Problemet med kørsel blev i øvrigt også drøftet på sidste generalforsamling.

Dan Blytækker kunne fortælle, at de grønne områder vil blive vedligeholdt med flis 4 gange pr. år, pilebuske vil blive flettet en gang om året, græs vil blive slået 18 gange, rabatterne 6 gange og fælles skråninger 3 gange. Fortove vil blive brændt for ukrudt 8 gange.

Beretningen blev godkendt.

Punkt 3:

Regnskabet blev fremlagt af kasserer Lars Møller (nr. 34).

Årets resultat blev et underskud på 2.055,- kr. mod et budgetteret underskud på 6.750,- kr.

Kommunens regning vedr. pleje af de grønne arealer blev 5.079,- kr. højere end forventet, men derimod har vi igen i 2012 sparet de 4.500,- kr. på snerydning og de 5.000,- til uforudsete udgifter.

Egenkapitalen er ved udgangen af 2012 på 52.334,- kr.

Regnskabet blev godkendt.

Punkt 4:

Inden frist for indlevering af forslag fra medlemmer, var der ikke fremkommet forslag, men umiddelbart inden generalforsamlingen modtog bestyrelsen et forslag om, at der på de grønne arealer opsættes stærekasser for at forhindre gåsebiller.

Der var også forslag om, at der skulle rettes henvendelse til kommunen/skolen for at få stoppet trafik af biler der skal læsse børn af.

Det er aftalt, at bestyrelsen retter henvendelse til Silkeborg Kommune for at se, om der kan laves en aftale med kommunen om opsætning af stærekasser.

Bestyrelsen har allerede drøftet ”trafik-problemet” med kommunen og der er ikke noget at gøre. Det er en offentlig vej og vi må acceptere at det er ”lovligt” for bilister at komme og læsse deres børn af.

Der vil på ny blive rettet kontakt til skolen for ad den vej at forsøge at påvirke bilisterne.

Vi vil forsøge at sætte skilte op, som appellerer til bilisterne om, at det er ”farligt” for børnene i vores eget område, at gaden bliver brugt som genvej til skolen. (Klaus fra nr. ? – har nogle piger, som han vil få til at lave skilte)

Punkt 5:

Bestyrelsen fremkom med forslag om, at kontingent forhøjes til 1.100 kr. Forslaget blev vedtaget.

Budget for 2013 blev fremlagt – og godkendt.

Punkt 6:

På valg var Lars Møller, Susanne Lysdal og Dan Blytækker. Alle var villige til genvalg – og blev genvalgt.

Punkt 7:

Som suppleanter blev Carsten Røjkjær (nr. 78) og Erik Jeppesen (nr. 80) genvalgt. Carsten 1. suppleant og Erik 2. suppleant.

Punkt 8:

Som revisor blev Søren W. Sørensen (nr. 9) genvalgt.

Punkt 9:

Evt. – Igen i år blev det foreslået, at der afholdes fælles Sct. Hans aften med bål.


- OG SÅ ER DER LIDT GODT NYT OM FREMMØDE:

Af referatet sidste år fremgik, at 13 husstande var fremmødt.

I år var vi 19 personer (16 husstande) repræsenteret. Det er trods alt en lille fremgang ☺

Referent - Randi Thygesen